Fra stoppeklokke til tillitsreform
Helene Bank
Københavns den gang nyvalgte Borgmester for Sundhed og Omsorg, Ninna Thomsen, fulgte i 2010 kommunens ansatte i hjemmetjenesten på jobb i en uke. Stoppeklokkeomsorgen virket for henne så umenneskelig for både medarbeidere og innbyggere, at hun bestemte seg for å gjøre noe med det. Mindre kontroll og mer tillit. Resultatet ble en tillitsreform. Det krevde tydelige politiske vedtak, godt samarbeid med tillitsvalgte, og å etablere en ny ledelseskultur. Avvikling av den markeds- og mistillitsstyring som hadde festet seg siden 1980-tallet er en nødvendighet for å lykkes.
”Ledelsen og medarbejderne er enige om, at det er den rigtige vej at gå, når de i Københavns Kommunes Socialforvaltning har søsat et omfattende tillidsprojekt. Men trods opbakningen står det også klart, at der er sten på vejen mod mere tillid. Det kræver en ihærdig indsats at vende tidligere tiders nulfejlskultur, stigende dokumentationskrav og opsplitning mellem niveauerne i forvaltningen til samarbejde og tillid. – Der det er mindst tillid er det også mest at vinde på denne reformen”. Dette er budskapet i en artikkel i nyhetsbrevet Offentligt ansattes organisationer (14.1.2014).
Tillitsreformen i Sosialforvaltningen
”Vi vil forandre. Vi vil sætte en ny bevægelse i gang. Vi vil gøre tilliden til omdrejningspunktet. Derfor har vi sat os i spidsen for en tillidsreform i Socialforvaltningen”, skriver Styringsgruppen i Københavns kommune i denne veilederen for tillitsreformen.
Tillitsreform i Kultur- og fritidsforvaltningen
”Den store udfordring er mellemlederniveauet, for de menige medarbejdere refererer jo ikke til direktøren, men til en daglig leder, som stadigvæk skal levere varen. Så opgaverne er de samme, men det er ikke sikkert, at mellemlederen har den samme opfattelse af, hvad tillidsbaseret ledelse indebærer, og hvordan man skal arbejde med tillid i praksis. Det er jo et lidt abstrakt begreb, så udover, at der er rig mulighed for fortolkning, er der samtidig en risiko for, at begrebet bliver udvandet”.
”Stopur og tidsmålinger bliver erstattet af et krav til medarbejderen om, at hun skal bruge sin faglighed og erfaring. Hver dag skal hun foretage en række skøn over, hvad de borgere, hun kommer hos, har behov for. Med kravet følger også en udvidet tillid. Omstillingen i ældreplejen er nemlig et bevis på, at der er politisk og ledelsesmæssig tillid til, at medarbejderne kan udføre deres arbejde endnu bedre ved hjælp af deres faglighed og erfaringer end ved hjælp af stopur og håndholdt computer. Men det er ikke kun i hjemmeplejen, at tillidsreformen og afbureaukratiseringen nu skal løbes i gang. Teksten i budgetaftalen forpligter alle kommunens forvaltninger, ja, den forpligter ganske enkelt hele Københavns Kommune, som er Danmarks største arbejdsplads, til at skrotte overflødig kontrol og bureaukrati. Det betyder også nye arbejdsmetoder i kommunens mange daginstitutioner, dagplejer, botilbud og skoler.” (Information, 14. november 2012.)
I 2013 vedtok Københavns Borgerrepræsentation ”Kodeks for tillidsbaseret ledelse” innenfor alle kommunens ansvarsområder.
Dansk forskning
Forskere følger også reformtrenden. På nettsiden Den Offentlige skriver PhD-student Tine Øllgaard Bentsen om forholdet mellom tillit og kontroll. Kontroll skal understøtte kjerneoppgaven og gi ansatte og borgere trygghet, understreker hun. En masteroppgave i ledelse fra Roskilde Universitet har vurdert tillitsreformen i København i et ledelsesperspektiv.
Oslo og Stockholm følger etter
Etter maktskiftet i Oslo ved lokalvalget i 2015 satte det nye byrådet i gang med en tilsvarende «tillitsreform» i eldreomsorgen. Den innebærer at man beveger seg bort fra en rigid bestiller-utførerorganisering. -Etter inspirasjon fra København, og byens progressive fagbevegelse og handlekraftige borgermester Ninna Thommesen, er det ønskelig å ta et oppgjør med NPMs dystreste sider, skriver Fagforbundet i Oslo. Også i Stockholm skal nå «minuttstyrning i hemtjenesten» avvikles. I samarbeid med medarbeidere og innbyggere skal kommunen avvikle stoppeklokkeomsorg og innføre rammetid og faglig skjønn.
Kampen for tillitsreform i Oslo
Allerede før lokalvalget i Norge i 2015 hadde fagbevegelsen i Oslo stilt krav til et eventuelt nytt rødgrønt byråd. I sin valgkampbrosjyre skrev LO i Oslo at «En tillitsreform er mulig uten å endre lov- og tariffavtaler, men ikke uten at tillitsvalgte og ansatte er med som pådrivere og samarbeidspartnere. Initiativ til forbedringer vil lykkes når det kommer fra grunnplanet og opp og ikke omvendt.»
Etter valget reise en delegasjon fra Oslo kommune med øverste politiske ledelse, øverste administrative ledelse, samt Fagforbundet og Sykepleierforbundet på studietur til København kommune. Byråd for helse, eldre og sosiale tjenester, Inga Marte Thorkildsen, mener at ”Dagens system er altfor rigid, og både innbyggerne (brukerne) og medarbeiderne er for lite involvert. Vi vil stimulere til faglig stolthet og samarbeid.» (Dagsavisen, 8.2.2016.)